3. Voldtægt rammer de socialt udsatte kvinder!?

En ny undersøgelse viser, at voldtægtsofre ofte er socialt udsatte kvinder med lav uddannelse og mindre tilknytning til arbejdsmarkedet. Også gerningsmændene hører under denne kategori viser undersøgelsen.

Se artiklen fra Information.dk

Omkring en fjerdedel af alle, der henvender sig i Center for Voldtægtsofre fortæller, at de tidligere er blevet udsat for seksuelle krænkelser eller vold. Der synes at være et mønster, som peger i retning af at de piger eller kvinder, der flere gange har været udsat for forskellige former for seksuelle overgreb, ofte kan fortælle om skadelige relationer tidligere i deres liv, hvor deres grænser er blevet overtrådt. Ikke nødvendigvis seksuelt, men som følge af forskellige andre former for psykisk eller fysisk grænseoverskridende adfærd.

Passer det?
Diskuter om der er andre faktore, der kan spille ind i f.t. resultater af undersøgelser. Statistikker kan nogle gange være mangelfulde.

Bliver f.eks færrere gerningsmænd med en længere uddannelse dømt, fordi de er bedre i stand til at formulere sig og begå sig i det danske retssystem og dermed virker mere plausible i retten?
Og tilsvarende er uddannede kvinder måske mere tilbøjelige til ikke at anmelde en voldtægt, idet de frygter for eventuelle fremtidskonsekvenser, hvor synet på dem måske vil være dårligere fra omverdenen.

Undersøgelser viser  under alle omstændigheder også i forhold til simpel vold, at lighed for loven er en smuk men umulig ide. Hver femte gerningsmand uden uddannelse idømmes straf ved domstolene i forhold til sigtede med en gymnasieeksamen, hvor kun  hver ottende idømmes en straf, og endnu tydeligere ses det ved sigtede med en videregående uddannelse, hvor kun hver tiende dømmes.
Se artiklen “Social slagside i domme for vold” fra Ugebrevet A4.

En mere sociologisk diskussion kunne også tages med udgangspunkt i, om nogle voldtægter sker, fordi kvinder ikke kan finde ud af at sige nej tydeligt nok. Læs f.eks. artiklen Voldtægt og symbolsk vold fra dagbladet Information, hvor forskeren og psykologen Bodil Pedersen behandler denne problematik udfra sociologen Pierre Bourdieu’s koncept om symbolsk vold.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s