Barrierer mod at søge hjælp

På trods af at undersøgelser viser, at så mange som 2000 kvinder bliver tvunget til sex hvert år, er der kun omkring 500, der melder overgrebet til politiet. Lidt flere søger hjælp ved et af Danmarks 8 Centre for Voldtægtsofre eller f.eks. hos Joan-søstrene. 

Hvorfor søger så få voldtægtsramte hjælp?
I løbet af 2008 interviewede Center for Voldtægtsofre i Århus kvinder, der er blevet udsat for voldtægt, men som ikke søgt hjælp efter overgrebet. Undersøgelsen viser, at skyldfølelse, frygt for repressalier, negative forventninger til retssystemet og lavt selvværd får nogle voldtægtsramte til at lade være med at søge hjælp efter voldtægt. Et vigtigt resultat er også, at det for mange ikke en bevist beslutning ikke at søge hjælp. De reagerer derimod ved at undgå at tænke på overgrebet – og dermed undgår de også hjælpeinstanserne.

Mange af kvinderne fortalte også, at de den gang mente, at voldtægten var deres egen skyld, eller at de simpelthen bare var sådan nogle, som ikke fortjente bedre. Derfor mente de ikke, at de havde ret til at søge hjælp.

Flere af interviewpersonerne opfattede heller ikke overgrebet som en voldtægt, da overgrebsmanden var en ven eller en kæreste. Mange tror, at en voldtægtsmand er en fremmed, der overfalder kvinder i mørke parker om natten. Når man så bliver voldtaget af én, man kender, kan man ikke få det til at passe med det stereotype billede, man har, af hvad en voldtægt er. Derfor søger man måske ikke hjælp, selv om man oplever alvorlige reaktioner.

Kilde: Barrierer for at søge hjælp efter vodltægt: En fænomenologisk undersøgelse af barrierer for at søge offentlig hjælp blandt voldtægtsramte i Danmark. Af Marianne Lyngby (2009)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s