Efterforskning

Hvordan finder man gerningsmanden?
Politiet efterforsker en voldtægtsforbrydelse som alle andre forbrydelser. I voldtægtssager er der dog sjældent vidner. Politiet må derfor basere efterforskningen på den voldtægtsramtes og den eventuelle gerningsmands forklaringer. I nogle voldtægtssager er der også tekniske beviser (f.eks. en lægeerklæring). Ofte er der dog heller ingen tekniske beviser. Trusler om vold efterlader jo ikke nogle synlige spor.

Mere om politiets arbejde
Når politiet modtager en anmeldelse om voldtægt, begynder de med at afhøre den voldtægtsramte og spørge, hvad der er sket, og om hun ved, hvem gerningsmanden er. De prøver derefter at finde den skyldige. Hvis politiet finder frem til en person, som de mistænker har begået voldtægten, rejser de sigtelse. Den sigtede bliver afhørt, og hans forklaring er også en del af efterforskningen. Ofte bygger hele efterforskningen kun på den voldtægtsramtes og den sigtedes forklaringer samt på tekniske beviser. Neutrale vidner til selve handlingen findes sjældent.

Tekniske beviser kan f.eks. være biologiske spor fra gerningsmanden på den voldtægtsramtes krop. Det kan også være lægeerklæringer om skader, som den ramte har fået under voldtægten. I mange sager er der dog heller ingen tekniske beviser. Trusler om vold efterlader ikke synlige spor.

Selv om politiet kun har den voldtægtsramtes og den sigtedes forklaringer, og selv om de to forklaringer modsiger hinanden, er det muligt at rejse sagen og bringe den for retten. Dette kan lade sig gøre fordi bevisførelsen ikke er bundet af formelle krav. To vidner er f.eks. ikke mere værd end ét, kun fordi de er to. Domstolen kan derfor selv tillægge den voldtægtsramtes og den mulige gerningsmands forklaringer den vægt, man mener, de er værd.

Anklagemyndigheden
Når politiet er færdig med efterforskningen, er det anklagemyndigheden, der skal afgøre, om der er beviser nok, til at den sigtede vil blive dømt i retten. Hvis anklagemyndigheden ikke mener, at der er beviser nok, må de ikke føre sagen for en domstol.

Nogen gange undlader anklagemyndigheden at rejse tiltale, fordi de mener, at sagen er grundløs. Det betyder, at de ikke tror, at der er sket en voldtægt. Det er dog mere almindeligt, at voldtægtssager bliver henlagt på bevisets stilling. Det betyder, at anklage­myndigheden ikke tror, at der er beviser nok til at dømme gerningsmanden. Hvis en sag bliver henlagt på bevisets stilling betyder det altså ikke, at der ikke er sket en voldtægt. Men det betyder, at anklagemyndigheden ikke mener, at man kan bevise, at den sigtede har voldtaget den ramte. I denne situation har den voldtægtsramte sandsynligvis et meget stort behov for støtte fra familie og venner.

Yderligere information
På hjemmesiden sandhedogkonsekvens.dk kan du se, hvordan anmeldelse, afhøring og efterforskning foregår.

Du kan også finde mere information på:

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s