Lovgivning

Lovgivningen mod seksuelle overgreb kan man finde i Straffelovens kap. 24: Forbrydelser mod kønssædeligheden (§§ 216-236). Den første bestemmelse i kapitlet omhandler voldtægt:

§ 216. Den, der tiltvinger sig samleje ved vold eller trussel om vold, straffes for voldtægt med fængsel indtil 8 år. Med vold sidestilles hensættelse i en tilstand, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i 12 år, hvis voldtægten har haft en særlig farlig karakter eller der i øvrigt foreligger særligt skærpende omstændigheder.

Forældelsesfristen for voldtægt er 10 år. Forældelsesfristen ved særligt grove voldtægter eller ved skærpende omstændigheder er derimod 15 år.

Flere betingelser skal være opfyldt, før der er tale om voldtægt i lovens forstand:

Tvang
Truslerne og volden kan være rettet mod den voldtægtsramte selv eller mod nogen, den voldtægtsramte er tæt knyttet til, f.eks. hendes/hans barn. Det er også voldtægt, når gerningsmanden sørger for, at ofret ikke kan gøre modstand, f.eks. ved at holde hende/ham fast eller ved at bruge narkotika.

Bestemmelsen omfatter også situationer, hvor den voldtægtsramte ikke har været særligt bange for det, der er sket før voldtægten, men giver efter for at undgå yderligere vold.

Samleje
I lovgivningen står der, at samleje skal være opnået, og forbrydelsen anses for fuldbyrdet, når penis er indført i skeden. Hvis der ikke er tale om et vaginalt samleje, men f.eks. et oral- eller analt overgreb, taler lovgivningen om “anden kønslig omgang” (§ 224), og det giver samme straf som et vaginalt overgreb.

I den juridiske tradition har det været forudsat, at der skulle være tale om et heteroseksuelt overgreb. Tidligere omfattede lovgivningen om voldtægt kun de overgreb, hvor gerningsmanden var en mand og ofret en kvinde, men i 1981 blev også det modsatte forhold forbudt.

Homoseksuelle overgreb – dvs. når en mand voldtager en anden mand, eller en kvinde voldtager en kvinde – er også forbudt. Disse forbrydelser har deres egen bestemmelse (§ 225), men giver helt den samme straf som heteroseksuelle overgreb.

Forsæt
Selvom det er blevet bevist, at der både er tale om tvang og om samleje, er det ikke sikkert, at gerningsmanden kan straffes. Anklageren skal nemlig også kunne bevise, at gerningsmanden har haft “forsæt” – ond vilje – til voldtægten. Det er altså gerningsmandens onde vilje, der bliver straffet.

Har en gerningsmand eksempelvis først har slået en kvinde, men bagefter mener at volden er overstået, at kærlige følelser er opstået, og at det er disse følelser, der er årsag til, at de efterfølgende har samleje, kan det være svært at bevise hans forsæt til voldtægt. Kvinden kan derimod have den opfattelse, at han vil slå hende yderligere, hvis hun ikke går med til at have sex med ham. I den situation er der for hende ingen tvivl om, at hun er blevet voldtaget, mens manden kan have en helt anden opfattelse.

I blandt andet Norge, er en bestemmelse om uagtsom voldtægt blevet indført for at dække disse sager. Du kan læse om uagtsom voldtægt på KVINFOS hjemmeside.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s