2. Retshistorie

Vikingetiden: Og i tiden der før har opfattelsen af voldtægt formentlig været, at det var som led i et kvinderov af f.eks. kongens hird og dermed en krænkelse af kvindens familie. Der var kun tale om voldtægt, hvis kvinden havde været udsat for ”hærværk”, og havde været bortført af en flok bevæbnede mænd. Straffen herfor blev bestemt af den militære straffelov.  

1100-tallet: På Landskabslovenes tid opfattede man voldtægt som en krænkelse af kvindens kønsfrihed, hvor samlejet ved anvendelse af magt var det afgørende heri. Straffen herfor var en bod (bøde) på 40 mark til den forurettede og 40 mark til kongen.  

Kirken ændrede sit syn på voldtægt i den tidlige middelalderen fra at være hærværk mod en mands ejendom til at være en forbrydelse mod kvinder. Dette kom til udtryk i de ovennævnte Landskabslove. Læs mere om dette i artiklen i Videnskab.dk  

1200-tallet: Jyske Lov (1241): Straffen for voldtægt blev strammet til fredløshed og visse steder til dødsstraf.  

1443: I Kristoffer af Bayerns stadsret for København krævedes der ”dødsstraf for den mand eller svend, som voldtog kvinde eller jomfru i byen.”  

1562: Frederik II´s Gårdsret, der var en del af Danske Lov, bestemmer, at ”den som voldtager nogen kvinde, og der høres råb eller påkald og ses blod og revne klæder, skal miste livet, selv om han ikke fik sin fulde vilje med hende, hvis han blev grebet på fersk gerning”. Altså var det underordnet om, der var tale om fuldbyrdet voldtægt eller ej. Senere blev teksten ændret til, at der ses ”blåt kød og revne klæder” og ikke kun blod og revne klæder.  

1582: Ægteskabsordinansens § 4.6 krævede dødsstraf for den, som voldtog ærlig. Her skelner man altså mellem om kvinden var ærlig eller uærlig, hvilket får betydning helt frem til det 20. århundrede. Der laves herved en moralsk vurdering af kvindens kønsære.  

Efterfølgende beskrives fremtiden for den forudrettede kvinde til, at hvis hun bliver troet, ”da skal det ikke være hende til hinder eller æres forklejnelse i nogen måde”, men hvis ikke hun bliver troet, da skal hun idømmes straf for lejermål.  

1756: I Frederik V´s Krigs-Artikkels-Brev står der, hvis nogen voldtog en anden mands trolovede eller hustru, skulle han ”miste sit hoved ved en økse, hvis han voldtog ærlig mø eller enke, uanset om han fik sin vilje”.  

En ting er den historiske lovgivning på dette område, noget helt andet er den anvendte retspraksis. Der findes ikke ret mange kilder, hvor nogen er blevet dømt eller frifundet for voldtægt. Er dette så ensbetydende med at voldtægter ikke har fundet sted? Næppe! Noget tyder nærmere på, at mange kvinder allerede dengang frygtede konsekvensen af ikke at blive troet.  

Desuden kom det som regel først frem i lyset, at en voldtægt havde fundet sted, hvis der kom barn ud af det. Men at vente med at anmelde voldtægten blev ikke nogen fordel for kvinden. Nogen gange endte sådanne sager med, at der blev indgået ægteskab mellem offer og gerningsmand.  

Der var kun ganske få sager, hvor ordet voldtægt overhovedet blev nævnt. Dette kan skyldes, at man på landet ikke anså voldtægt alvorlig nok til at dømme en mand til døden. Retten bestod jo af mænd, der måske kunne mene, at kvinden nok selv var skyld i det skete.  

1827: Danske Lov afskaffede landsforvisningsstraffene. Herefter var der kun dødsstraf som dom, hvis ikke der blev indgået ægteskab eller benådning.  

Holdningen i teorien var, at man skulle behandle voldtægtssagerne ens uanset kvindens baggrund og civilstand, men i praksis fik ordet ”ærlig” den betydning, at det var en uberygtet kvinde, der var tale om. De løsagtige kvinder havde dermed ingen chance for at få dømt en voldtægtsmand.  

Tryk her for at læse og arbejde med nogle domme tilbage fra 1850'erne

Retspraksis vedrørende voldtægt og forsøg derpå var sparsom helt frem til midten af 1800-tallet. Det synes at hænge sammen med både bevisreglerne og de fastsatte straffe. Sidstnævnte opfattedes som alt for strenge, ligesom bevisbyrden for den voldtagne kvinde, ikke mindst hvis hun tilmed var blevet gravid, var alt for tung for ikke at sige umulig at løfte. Selv om beviserne i øvrigt holdt, kunne hun som gravid straffes for lejermål eller hor.  

1866: Straffen for voldtægt bliver væsentlig formildet, og der skelnes nu mellem, om kvinden er ”uberygtet” eller ”berygtet som løsagtig” i lovgivningen. Var sidstnævnte tilfældet var straffen betydelig mildere. Straffen for voldtægt var nu forbedringshusarbejde med mindre kvinden omkom under forbrydelsen. Da kunne dødsstraf stadig være dommen.  

1895: Den teoretiske udformning af strafferetten ændres, så der ikke alene længere skal skelnes mellem om kvinden anses for værende berygtet og uberygtet i andres øjne. I teorien havde selv ”skøgen” (den prostituerede) krav på retsbeskyttelse for sin frihed til at råde over sine kønsegenskaber. Men i selve straffen for voldtægt havde det stadig betydning for dens hårdhed om der var tale om en berygtet eller uberygtet kvinde.  

1912: Det tidstypiske syn på voldtægter var, at en kvinde ikke har krav på beskyttelse, hvis hun giver efter for ”den første den bedste ringe pression”. Heller ikke ethvert samleje, der var sket under magtanvendelse, skulle dømmes som voldtægt.  

1930: Der bliver indført strafnedsættelse, hvis kvinden havde været i et varigt kønsforhold til gerningsmanden. Herefter vil en sådan voldtægt maksimalt kunne give 8 års fængsel.  

Straffen for voldtægt er ellers 1 -16 års fængsel og under særdeles skærpende omstændigheder livstid.  

1980: Beskikkelse af advokatbistand til voldtægtsofre kommer i stand i Retsplejelovens § 741 a, stk. 1  

1981: I Retsplejelovens § 185 indføres det, at der sædvaligvis ikke må ske bevisførelse om den forurettedes (offerets) tidligeres seksuelle adfærd.  

Det oprindelige lovforslag indeholdt et generelt og absolut forbud mod den omhandlende bevisførelse. Under behandlingen i Folketinget blev der dog udtrykt betænkeligheder ved et sådant generelt forbud, idet man henviste til, at der kan forekomme sager, hvor det af hensyn til sagens rette opklaring kan være nødvendigt i større eller mindre omfang at komme ind på forurettedes tidligere seksuelle adfærd. Forslaget blev derfor under retsudvalgets behandling ændret til den nugældende formulering, således at muligheden for at tillade en sådan bevisførelse, hvor det er af væsentlig betydning for sagen, blev opretholdt.  

I følgende sag voldtægtssagen mod Conevski kan der læses om en voldtægt, hvor netop Retsplejelovens § 185 blev anvendt, så offerets tidligere færden og opførsel blev fremlagt som bevis for gerningsmandens uskyld. Dette fik meget alvorlige konsekvenser og endte efterfølgende grueligt galt…  

2001: FN´s krigsforbryderdomstol i Haag fastslår, at krigsvoldtægter er en forbrydelse mod menneskeheden.  

2002: Strafferammen skærpes fra 6 til 8 års fængsel for “normal” voldtægt og fra 10 til 12 års fængsel for særlig grov voldtægt. Efter dette giver en overfaldsvoldtægt typisk 2½ års fængsel, en kontaktvoldtægt  1½år-2½ års fængsel og parvoldtægt 1½ – 1 år og 8 måneders fængsel. (Der er ingen mindste straf.)  

I dag lyder Straffelovens 24. kapitel “Forbrydelser mod kønssædeligheden” ved voldtægt derfor således:   

§ 216. Den, der tiltvinger sig samleje ved vold eller trussel om vold, straffes for voldtægt med fængsel indtil 8 år. Med vold sidestilles hensættelse i en tilstand, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen. 
Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i 12 år, hvis voldtægten har haft en særlig farlig karakter eller der i øvrigt foreligger særligt skærpende omstændigheder. 

Læs mere om dagens lovgivning.

Læs også om Svensk retshistorie (pdf, 2 sider).

Kilde til ovenstående er bl.a. hentet fra bogen: Voldtægt Retsbeskyttelse for den krænkede – retssikkerhed for gerningsmanden fra Dansk Forening for Kvinderet.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s