Til lærerne

Fra den 15. oktober 2010 – 30. april 2011 vises udstillingen “Det er ikke din skyld” på Kvindemuseet i Aarhus. Udstillingen handler om voldtægt, om skyld og skam, fortielse og fortvivlelse og om at føle sig skyldig i noget, man ikke er skyld i.

Sammen med udstillingen har vi lavet denne blog, hvor vi formidler materiale til undervisningsbrug til folkeskolens ældste klasser samt ungdomsuddannelserne.

Især fagene historie og samfundsfag, men også dansk og matematik vil kunne finde problemstillinger her på siderne eller i udstillingen, der kan anvendes i forhold til læreplaner og faghæfter. Desuden vil det være oplagt at bruge til emnedage, projektopgaver, synopsisskrivning eller andre tværfaglige forløb.

Her på bloggen findes f.eks. statistikker, andet empirisk materiale, skriftlige historiske kilder samt links til bl.a. voldtægt i international ret.

Herudover findes en omfattende række artikler fra Ekstra Bladets skildring af den spektakulære sag, Conevski-sagen, som fik fatale konsekvenser for de implicerede parter. Materialet her vil f.eks. kunne anvendes i arbejdet med nyhedskriterier og mediernes magt i vores samfund. Sagen er senere blevet behandlet i en DR-dokumentar fra april 2010.

Udstillingen er blevet til i samarbejde med Center for Voldtægtsofre, Reden, Joan Søstrene, KIS, KvindePolitisk Forum og kunstnerne Grete Aagaard, Tanja Nellemann Poulsen og Lise Skou samt en særlig udvalgt fokusgruppe.
Skuespilleren Anne Marie Helger vil være protektor for udstillingen.

Spørgsmål angående undervisningsmaterialet og bloggen rettes til Jeannette Callisen på jeannette.callisen.jensen@skolekom.dk

Grupper og klasser, der ønsker at se udstillingen gratis, skal reservere tid på 86 18 64 70. Ønskes en rundvisning koster det 400,- kr.

For yderligere oplysninger se www.kvindemuseet.dk eller skriv til kontakt@kvindemuseet.dk

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s